Vaccination nedsætter risikoen for alvorligt sygdomsforløb

Alle kan blive smittet med influenza og covid-19, og langt de fleste får et mildt forløb. Men for nogle kan influenza og covid-19 give et alvorligt sygdomsforløb og medføre indlæggelse og i værste tilfælde være livstruende. 

Vaccination mod influenza og covid-19 nedsætter risikoen for et alvorligt sygdomsforløb. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen sæsonvaccination til dig, der er i risiko for et alvorligt forløb med influenza og covid-19.

Du kan blive vaccineret i hele vaccinationssæsonen fra den 1. oktober til og med den 20. december 2024.

Målgrupper

Følgende personer har ret til gratis vaccination mod influenza og covid-19 i det offentlige tilbud:

  • Personer på 65 år og derover
  • Personer under 65 år med kronisk sygdom eller særlige tilstande der gør, at de også er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb.

På sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om de målgrupper under 65 år, som har ret til gratis sæsonvaccination.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke sæsonvaccination af 2-6-årige børn mod influenza (næsespray), hvorfor dette tilbud udgår i denne sæson.

Hvor kan du blive vaccineret

I år kan du ikke blive vaccineret hos din egen læge eller på Apoteket. Al vaccination foregår på vaccinationssteder i Region Nordjylland. Der er i alt 11 regionale vaccinationscentre - ét i hver kommune - samt 25 vaccinationssteder (under Danske Lægers Vaccinations Service) i områder, hvor der er langt til en by med et center. Vaccinationsstederne fremgår når du logger på og bestiller tid til vaccination.

Børn

Børn i særlige risikogrupper under 12 år vaccineres på børneafdelingerne efter lægefaglig visitering.

Børn og unge på 12 år og derover kan blive vaccineret på børneafdelingerne, i et regionalt vaccinationscenter eller på et vaccinationssted under Danske Lægers Vaccinations Service. 

Hvordan bestiller du tid til vaccination

  • Alle personer på 65 år og derover modtager i perioden 10. september til 1. oktober en invitation fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut i deres e-Boks eller med fysisk brev.

    Når du har modtaget din invitation, kan du bestille tid til vaccination på www.vacciner.dk eller du kan få en pårørende med fuldmagt til at bestille tiden for dig.
  • Personer under 65 år, som anbefales vaccination pga. risiko for et alvorligt sygdomsforløb, modtager ikke en invitation fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

    Fra den 26. september kan du lave en selvhenvisning, via en tro- og loveerklæring, og efterfølgende bestille en tid på www.vacciner.dk, eller du kan få en pårørende med fuldmagt til at gøre det for dig.
  • Vaccination af børn og unge under 18 år, sker på baggrund af en konkret lægefaglig vurdering, som altid skal foretages inden udfyldelse af tro- og loveerklæring på www.vacciner.dk.

Der bliver løbende oprettet nye tider, så hvis du ikke kan finde en tid på det sted og tidspunkt, du ønsker, så prøv igen senere. Der er tider og vacciner nok til alle i målgrupperne hen over hele vaccinationssæsonen.

OBS! Vigtig information om DANFLU-2 forskningsprojektet

Har du fået invitationen ” Kunne du have lyst til at deltage i et forskningsprojekt om højdosis influenzavacciner” fra Forskningsenheden på Afdeling for Hjertesygdomme, Herlev og Gentofte Hospital og ønsker du at deltage i dette DANFLU-2 projekt, så skal du ikke bestille tid på vacciner.dk, som kun er til tidsbestilling til det gratis offentlige tilbud om sæsonvaccination. 

Du skal i stedet bestille tid via deres hjemmeside:

Bestil tid, forny medicin, skriv til lægen.
Login herunder:

Telefontid Konsultationstid
Mandag 8.00 – 9.00 8.00 – 15.00
Tirsdag 8.00 – 9.00 8.00 – 15.00
Onsdag 8.00 – 9.00 8.00 – 15.00
Torsdag 8.00 – 9.00 8.00 – 15.00
Fredag 8.00 – 9.00 8.00 – 15.00

Konsultation efter kl. 16:00 efter aftale.

Gistrup Lægeklinik

Roden 2, 9260 Gistrup
Tlf. 7040 5052
Mail: kontakt@gistruplaegeklinik.dk